Jeg fik her den anden dag en virkelig trang til suppe. Men den skulle også være mættende og have den der umami smag, som man netop kan få ved brug af kød som f.eks. chorizo.

Opskriften er til 6 personer:

4 spiseskefulde olivenolie (Jeg brugte “Manolis” økologiske olivenolie fra Saldiscon)

2 medium store løg finthakket

400 g kartofler, skrællet og skåret i små tern

110 g gulerødder skåret i små tern

3 store fed hvidløg

1 spiseskefuld tomat pasta/puré

1/2 medium stor rød peberfrugt uden kerner og skåret i små tern

ca 1 liter grøntsagsfond

450g modne tomater uden skind og kerner

4 spiseskefulde frisk basilikum

3 chori
zo pølser skåret i tern og stegt på panden (Jeg brugte chorizo barbacoa fra Jamondon fra Saldiscon)

salt og peber

pynt: havesyre eller basilikum

Varm olien og svist løg, kartofler, gulerød og hvidløg for lav varme i ca. 10 minutter i en gryde med låg. Grøntsagerne må ikke tage farve. Tilsæt tomatpastaen/puréen, den røde peber, fond og tomater. Læg låg på og lad det hele simre i ca 20-30 minutter indtil grøntsagerne er møre. Lad det hele køle lidt af og kom det i en blender eller foodprocessor. Tilsæt den friske basilikum.

Smag suppen til med salt og peber.

Rist chorizoen på en pande og lad dem dryppe af på køkkenrulle, så fedtet løber af og kødet bliver sprødt.

Server suppen med chorizo stykker drysset over samt pynt med grøn havesyre eller basilikum samt en god flute.
IMG_3736IMG_3735IMG_3733