Familien og jeg var  på en lille hyggetur til Charlottenlund. Svigerfamilien skulle komme til middag og jeg skulle bruge nogle forskellige lækkerier. Jeg havde en skjult dagsorden, da jeg ville i Amandus Ost og shoppe. Amandus Ost ligger på Jægersborg Allé og har et utal af lækre lokale danske oste, de skønneste italienske skinker, oliven i mange varianter og vin. Dette er blot en minimal opremsning af alle de gode sager der findes der. Amandus Ost ejes af Laila og Poul-Åge Kofoed. Et ægtepar som tydeligvis har en stor passion for et de laver og man er slet ikke i tvivl om, at kvalitet og personlig service er i højsædet hos dem. Man bliver altid mødt med en varme og hjertelighed og en god rådgivning til de forskellige varer og hvad man kan sammensætte disse med.

Jeg købte blandt andet nogle lækre tørrede snack pølser fra Bornholm og noget sortfodsskinke. Derudover fik jeg en helt speciel hvidskimmelost som er dansk produceret og hedder Morgenlys samt en fantastisk rabarbersylt lavet af Poul-Åge. Jeg aftale med Poul-Åge at jeg ville prøve at lave en lille opskrift med osten og rabarbersylten og det blev til en dessert inspireret af Thomas Pasfall.

IMG_3555

Jeg lagde osten lagvis i et lille sylteglas med rabarbersylt og varmede glasset i ovnen ved 100 grader i ca 15 minutter. Retten blev serveret med ristede brødstænger. Det smagte fantastisk og prikken over i’et var de marcona mandler Poul-Åge havde i sin rabarbersylt. De gav et sprødt element med en lille smule sødmefuld marcipan smag.

IMG_3557

IMG_3574

Det kan kun anbefales at kigge forbi Amandus Ost på Jægersborg Allé i Charlottenlund. Men pas på man kan hurtigt komme til at blive total fartblind og bare købe og købe og det hele er så indbydende og lækkert og der er så mange delikatesser man sjældent ser:-)) f.eks. kastanieskinke fra Corsika. Derudover kan man også købe færdiglavet aftensmadsretter, der bare skal varmes.