Her den anden dag fik jeg et Gastro blad af min søde veninde Camilla. Jeg abonnere også på det, men det her havde jeg ikke af en aller anden grund.

Der var en omtale af restaurant KOKS CPH. KOKS er er en færøsk restaurant, der hylder det nynordiske køkken. De har pt. indtil d. 30 april 2016 en pop up restaurant i Havnegade i indre København. Da jeg læste artiklen om den mad de serverede blev mit nysgerrige madhjerte tændt!!! Jeg synes det ser spændende ud. På menuen skulle efter sigende være skærpekød, som er tørret vædderkølle tørret i 10 måneder. Derudover var der søpindsvin, som jeg er helt pjattet med. Det smager så specielt og jodagtigt men friskt og lækkert. En del af menuen er også Molbø østers som er en musling der kan blive op til 400 år gammel…….Det lyder godt nok meget mærkeligt, men jeg tænker, det må være så sjovt at prøve at smage. Der er en masse skaldyr og så også Mellemuk som er en havfugl.

Alt i alt synes jeg det lyder som en kæmpe oplevelse og ville rigtig gerne afsted og smage og skrive og tage billeder.

Jeg synes altid det er sjovt at smage nye ting og skubbe mine egne grænser. Nogle gange får jeg en aha oplevelse og andre gange tænker jeg, at det nok bare var den ene gang, jeg smagte det. Jeg smagte engang Andouillette, som er en pølse med hakket svinemave og indmad. Det var ikke lige mig. men så andre gange smager man noget såsom søøre/abelone musling, som er en virkelig underlig udseende musling og tænker hold da op det smagte godt.

Så jeg håber at nå ind på KOKS CPH, det virker til lige at være stedet at smage nye ting